100.000 er godt nok meget og det er 700 egentlig også, og dette er så et indlæg om kommentarer eller mangel på samme!

Og det er med en underlig føelse jeg forholder mig til disse tal, synes egentlig ikke jeg har bidraget til det store her i blog verdnen, andet end at smide nogle indlæg over disken i ny og næ, og det der med at få svaret på kommentarer og selv deltage med kommentarer på andres blogs, det er jeg vist endnu ikke helt kommet ind i kampen med.

Det ligger mig ellers nært, er noget jeg tit tænker på at jeg skal til at få gang i, særligt om natten når jeg ligger søvnløs, så er tilbage meldninger på kommentarer og deltagelse i diverse dabatter et af mine stress emner fuldstændig på lige fod med at "nu skal jeg også snart få ringet til SKAT " og "nu må jeg også snart få betalt den el regning" samt støvet af bag disken og talt lageret op, samt lige at være update med netbank og dertil være en ordentlig mor der driver et ordentlig hjem med mad i køleskabet etc.!

Og til jer der læser helt uforstående med her og tænker "hmm.... det kan jeg da ikke forstå, hva taler damen om, hun har da engang skrevet et eller andet på min blog" I skal bare vide at I tilhøre en sjælden minoritet!!!
Men I skal alle vide at det er noget der har drevet mig til vanvid mange gange, så meget at jeg har overvejet at slette den der enhed der gør at man kan lægge kommentarer, så var jeg ude over det problem! Men samtidig bliver jeg jo så glad i låget når nogen kommentere på bloggen, selvfølgelig kombineret med en ny stress "ÅHH...nej, nu må jeg huske lige at skrive tilbage"............ARGH!!!

Dette er på en måde et jubileums indlæg hvis I ikke har regnet det ud endnu, har i denne weekend rundet 100.000 sidevisninger og 700 faste læsere.....
OG DET ER FANDME STORT, SYNES JEG! og vælger derfor selvfølgelig at fable løs med dårlig somvittighed, såen er jeg nemlig!

Og indtil jeg finder ud af, hvad der i virkeligheden gælder og hvordan det skal fejres når man når disse slags magiske tal, og så inden for samme døgn, vil jeg blot poste mit ophæng over arbejdsbordet....jepper arbejdet er nemlig en fest herhjemme, kommentarer og generel søvnløshed eller ej ;-)


PS.Min datter har idag haft besøg af sin gamle ven Jonas, og Jonas synes vi bor sådan lidt polsk stil agtigt, og det synes jeg egentlig er sejt, tror godt jeg kan li Polen!

PPS. Papirs kuglerne er fra Carmen i Larsbjørnstræde 5, hun har hverken hjemmeside eller facebook eller andet fremkommeligt medie, men hun har da en fastnet telefon i hendes butik 33 14 30 36 -det er vist det der hedder et old school link ;-)