fredag den 31. oktober 2014

Og pludselig var butikken i Larsbjørnstræde væk... Lukket og slukket.

Og pludselig var butikken i Larsbjørnstræde væk... Lukket og slukket.
Prøvede at sige det højt alle vegne at nu sluttede det, kassen havde været slunken længe og nu helt tom...men brugte mest krudt på bare at overleve dagen og vejen med ophør og prøve hurtigst muligt at skaffe mig et nyt job samtidig. 

Det var hele tiden meningen at jeg skulle skaffe mig et lønarbejder job, sådan noget lækkert arbejdsmarked med fast løn, pensionsordning  mv. og så fortsætte med webshoppen hjemmefra, sådan blev det delvist også, fik i hvert fald et job og det endte med fem dage uden butik inden nyt job startede.... Og så har jeg ligesom bare arbejdede non stop lige siden (som selvstændig de sidste 10 år er det ikke ligefrem fordi man har noget ferie sparet op) Og alt har sejlet, en hel butiks lager blev rykket ind i min lejlighed og jeg smuttede på arbejdsmarkedet, sov de næste mange måneder med halvdelen af min seng fyldt med kasser fyldt med udefinerbare usorteret kabler, alt imens jeg arbejdsmæssigt lå vandret i ny branche og at lækker mand som jeg troede var "the shit" skred endegyldigt.... (og så selvfølgelig rygsmerter, herpes udbrud i et væk og alt det andet der nu høre med til en rigtig lidelses historie)

Kære venner, følgerne som er her endnu med mange flere…. er ved så småt at være på banen igen, har nu indtaget hele min egen seng igen (helt uden kabler!!!) samtlige varer er så småt talt op og kommet flot på hylder i mit soveværelse og soveværelset er rykket i stuen og stuen nedlagt, og sådan kan livet ta så mange spøjse drejninger og hvem fanden har egentlig også brug for en stue!  

Webshoppen burde måske være lukket ned i min "overgangsperiode" det blev den ikke, den stod stille istedet, beklager alle jer der er gået forgæves og har købt udsolgt varer og ventet på svar på mail meget længe osv... Beklager hver og en der er blevet syltet på webshoppen og bukker og nejer i ydmyghed og flovhed for jeres tålmodighed og overbærenhed 

Webshoppen er så småt ved at tage form igen, lageret derinde på webshoppen er efterhånden nogenlunde i overensstemmelse med den virkelige verdens lager, alt imens mit overskud vokser dag for dag...

Fortsætter denne weekend med at rydde op derinde, pimpe den og lægge alle de varer op der førhen kun fandtes i butikken, ydermere planlægger jeg lidt hjemme shop i privaten i badstuestræde her op til jul, kald det julemarked om du vil...!!!

Fuck og shit en lang smøre, alle der har læst til vejs ende fortjener en medalje eller en kattekilling! 

Go weekend / Lea


(fotodokumentation vedlagt så I kan se det der med roddet ikke bare er noget jeg finder på ;-))




11 kommentarer:

  1. Ind i mellem kan livet godt tage en drejning, som vi ikke lige så komme :o) Tillykke med nyt job og nyt overskud. Det er dig der skal have den der medalje eller kattekilling :o) du har klaret både lukning af butik, et ikke længere eksisterende forhold, herpes og en kabler som sovekammeret, samtidig med at du skulle starte et nyt job op som du lige først skulle søge. Sikken en følelses ladet orkan du har været igennem. Tag lige og klap dig selv på skulderen, du er godt nok en gutterpige som endnu engang har bevist at vi kvinder hører til det stærke køn :o)
    En kæmpekrammer herfra mig.

    SvarSlet
  2. Hvor er det en hård tid for dig men der er nogen der siger : det skal være skidt før det bliver godt ;0) Alt held og lykke med det nye liv.

    SvarSlet
  3. Sikke en tid, du har været igennem!
    Dejligt at du er landet på benene og mærket overskuddet vende tilbage :-).

    Rigtig god weekend til dig.
    Maj

    SvarSlet
  4. Det første jeg tænkte var: Kvinder er stærke... Du er stærk, sej og viljefast... Respekt. <3

    SvarSlet
  5. Hold da op.... I er MEGET søde!!!!
    Det var nu ikke for hverken at jamre eller at opsøge ros at dette indlæg blev til, mere noget med at det pludselig gik op for mig at jeg vist slet ikke havde gjort ordentlig opmærksom på at biksen nu var lukket og at webshoppen fandtes endnu.... omend lidt langsommelig!
    Go weekend / Lea

    SvarSlet
  6. Du er så megasej og humoren har du heldigvis i behold! Synd at den hyggelige biks ikke længere eksisterer, men dejligt at du fortsætter på nettet. Vigtigt med billede dokumentation - du har ret - hvem har brug for en stue;-)

    SvarSlet
  7. Øv altså for dig! Og ja livet er hårdt arbejde.
    Jeg glæder mig, hvis du holder noget julemarked!

    SvarSlet